# Microsoft License Terms
## TILLÆG TIL MICROSOFT SERVICES-AFTALE ABONNEMENTER PÅ MICROSOFT 365 BUSINESS STANDARD- OG MICROSOFT 365-APPS FOR
## SMÅ VIRKSOMHEDER
Sidst opdateret juni 2021 Tak for at vælge et Microsoft 365-abonnement for små virksomheder!
Deres brug af Microsoft 365 Business Standard- eller Microsoft 365-apps (“Tjenesten”), der er inkluderet i dette tjeneste- og softwareabonnement for små virksomheder (“Abonnementet”) er underlagt (a) Microsoft Services-aftalen, (b) dette Tillæg til Microsoft Services-aftalen (“Tillægget”), herunder eventuelle andre vilkår, der tilknyttes heri, (c) eventuelle vilkår, der ledsager eventuelt softwaretillæg, opdateringer og tjenester, der leveres af Microsoft og bruges af Dem i forbindelse med Tjenesten og (d) eventuel separat licens, der kan præsenteres ved installation og brug af Tjenesten på en enhed (samlet benævnt “Aftalen”).
Læs dette Tillæg omhyggeligt for at forstå, hvordan Deres licens til Tjenesten tilvejebringes og ændres baseret på (i) hvorvidt De abonnerer på et Enkeltbrugerabonnement eller Flerbrugerabonnement (se afsnit 1.b nedenfor) og (ii) hvorvidt Deres Abonnement er opgraderet til en kommerciel lejer (se afsnit 1.f nedenfor). De bør gennemse hele Tillægget, herunder eventuelle tilknyttede vilkår, da alle vilkår er vigtige og sammen udgør nærværende kontrakt, som er gældende for Dem. De kan gennemse tilknyttede vilkår ved at indsætte det relevante link i Deres browservindue. I tilfælde af eventuelle uoverensstemmelser mellem Microsoft Servicesaftalen og nærværende Tillæg, gælder nærværende Tillæg for Deres brug af Tjenesten.
Ved at bruge Tjenesten i henhold til dette Abonnement accepterer De Aftalen, herunder, men ikke begrænset til nærværende Tillæg, mellem Dem og Microsoft Corporation (eller, baseret på hvor De bor, et af dets associerede selskaber). Hvis De ikke accepterer og overholder Aftalens vilkår, kan De ikke bruge Tjenesten.
Medmindre andet er angivet heri, beskriver Microsofts databeskyttelseserklæring (https://go.microsoft.com/fwlink/?LinkId=521839) (“databeskyttelseserklæringen”) de typer af oplysninger, vi indsamler fra Dem og Deres Enheder (“Oplysninger”), når De bruger denne Tjeneste, hvordan vi bruger Deres Oplysninger, og de retsgrundlag, som vi har til at behandle Deres Oplysninger. Af hensyn til klarhed, gælder afsnittet “Produkter leveret af Deres organisation
- meddelelse til slutbrugere” i Microsofts databeskyttelseserklæring ikke for den Tjeneste, der leveres i henhold til denne Aftale.
## 1. Licens, Brug, Aktivering.
a. Licens. Denne Tjeneste er givet i licens, og ikke solgt. Forudsat at De overholder alle vilkårene i Aftalen, tildeler vi Dem rettigheden til at installere og køre kopier af Tjenesten på op til fem enheder, som De ejer og kontrollerer til personlig og kommerciel brug, og hvis De er Abonnent (defineret nedenfor), rettigheden til at invitere andre brugere til at installere og køre kopier af Tjenesterne på op til fem enheder, som de ejer, i overensstemmelse med denne Aftale. Den ikkekommercielle brugsbegrænsning beskrevet i Microsoft Services-aftalen gælder ikke for Deres brug af Tjenesten.
b. Abonnentmodel og antal brugere. Dette Abonnement er tilgængeligt som et “Enkeltbrugerabonnement” eller et “Flerbrugerabonnement”. Der abonneres på både Enkeltbruger- og Flerbrugerabonnementer af en enkelt abonnent (“Abonnenten”), som også er en bruger. Et Flerbrugerabonnement omfatter op til halvtreds (50) licenser til at bruge Tjenesten (hver især, en “Abonnementslicens”). Abonnenten kan invitere op til niogfyrre (49) andre brugere til at bruge Tjenesten, hver især under en separat Abonnementslicens. Hver bruger, der er autoriseret til at bruge Tjenesten i henhold til et Flerbrugerabonnement, er en uafhængig bruger med fuld kontrol over deres brug af Tjenesten. Generelt har Abonnenten ingen adgang til eller kontrol over eventuelt indhold eller oplysninger tilhørende, eller brug af Tjenesten af, andre brugere i et Flerbrugerabonnement. I visse begrænsede scenarier og kun til kontoadministrationsformål har Abonnenten dog adgang til brugerkontooplysninger og aktivitetslogfiler for andre brugere i et Flerbrugerabonnement. For at udøve eventuelle registreredes rettigheder med hensyn til disse oplysninger, skal brugere af et Flerbrugerabonnement kontakte Abonnenten. For alle andre oplysninger, der behandles via Tjenesten, i henhold til et Enkeltbruger- og Flerbrugerabonnement, henvises der til Microsofts databeskyttelseserklæring for oplysninger om, hvordan De får indsigt i og styrer Deres personoplysninger.
c. Indloggede enheder. Der kan være tekniske begrænsninger på antallet af enheder, der kan være logget ind af en bruger på samme tid for at bruge Tjenesten, som beskrevet i hjælpeartiklen, der findes på https://go.microsoft.com/fwlink/?linkid=874481. Bortset fra som tilladt heri, kan kun én person ad gangen bruge Tjenesten på en given enhed. Komponenterne i softwaren licenseres som en samlet helhed, og De må ikke adskille eller virtualisere komponenterne og installere dem på forskellige enheder. Med undtagelse af den tilladte brug beskrevet under “Fjernsupport” nedenfor, er denne licens kun til direkte brug af softwaren via den licenserede enheds inputenheder, såsom tastatur, mus eller berøringsskærm. Installation af softwaren på en server eller brug via andre enheder, der er forbundet med serveren via et internt eller eksternt netværk, samt kommerciel hosting, er strengt forbudt. De kan finde flere oplysninger om anvendelse af flere brugere og virtualisering under Afsnit 1.e nedenfor.
d. Aktivering.
(i) Sådan fungerer det. Aktivering knytter brugen af Tjenesten til en specifik enhed. Aktivering er påkrævet for hver enhed, til hvilken en Tjenestelicens tildeles. Brug af Tjenesten kræver, at software downloades til en brugers enhed. Under aktiveringen kontakter softwaren Microsoft eller et af dets associerede selskaber for at bekræfte, at licensen er tilknyttet den pågældende enhed.
Da aktivering har til formål at identificere uautoriserede ændringer i licens- eller aktiveringsfunktionerne i Tjenesten og på anden vis at forhindre ikke-licenseret brug af Tjenesten, har De ikke ret til at bruge Tjenesten efter det tidspunkt, der er tilladt til aktivering, og De må ikke omgå aktivering. Hvis De ikke har logget ind på Tjenesten med Deres Microsoft-konto i den tid, der er tilladt til første aktivering, stopper de fleste funktioner i Tjenesten og softwaren med at køre.
(ii) Forbindelse til Microsoft. For flere oplysninger om aktivering, se Aktiver Office - Officesupport (microsoft.com). Hvis der er oprettet forbindelse til internettet fra den licenserede enhed, opretter softwaren automatisk forbindelse til Microsoft for aktivering, når De er logget ind.
Internettjeneste er påkrævet for aktivering, og gebyrer kan forekomme.
(iii) Genaktivering. Visse ændringer af Deres enheds komponenter eller softwaren kan kræve, at De genaktiverer softwaren.
(iv) Aktiveringsfejl. Under onlineaktivering vil aktiveringen mislykkes, hvis licens- eller aktiveringsfunktionerne i softwaren findes at være forfalskede eller uretmæssigtt licenserede.
Softwaren giver Dem besked, hvis den installerede kopi af softwaren er uretmæssigt licenseret.
Derudover vil De modtage påmindelser om at anskaffe en retmæssigt licenseret kopi af softwaren.
e. Flerbrugsscenarier.
(i) Enhed. I nærværende Aftale betyder “enhed” et lokalt hardwaresystem (fysisk eller virtuelt) med en lagerenhed eller en mobilenhed, der kan køre softwaren. En hardwarepartition eller blade betragtes som en enhed. Med henblik på nærværende Aftale omfatter “enhed” ikke eventuelt hardwaresystem (fysisk eller virtuelt), hvorpå softwaren er installeret eller som udelukkende tilgås til fjernbrug via et netværk.
(ii) Flere eller grupperede forbindelser. Hardware eller software, som De bruger til at multiplekse eller gruppere forbindelser eller til at reducere antallet af enheder eller brugere, der har adgang til eller bruger softwaren, reducerer ikke antallet af nødvendige licenser. De må kun bruge hardware og software, hvis De har licens til hver enkelt forekomst af den anvendte software.
(iii) Brug i et virtuelt miljø. Nærværende licens giver Dem ret til kun at installere én forekomst af softwaren til brug på én enhed, uanset om enheden er fysisk eller virtuel. Hvis De vil bruge softwaren på mere end én virtuel enhed, skal De erhverve en separat licens til hver enkelt forekomst.
(iv) Fjernsupport. De kan bruge fjernsupportteknologier til at dele en aktiv session uden at erhverve yderligere licenser til softwaren. Fjernsupport giver en bruger mulighed for at oprette direkte forbindelse til en anden brugers computer, normalt for at løse problemer.
f. Abonnementsperiode, Licensperiode, Opgrader til Kommerciel Lejer.
(i) Abonnementsperiode. Deres ret til at bruge Tjenesten i henhold til dette Abonnement er begrænset til Abonnementsperioden. Abonnenten kan have mulighed for at forlænge Abonnementet. Hvis Abonnementet forlænges, kan De fortsætte med at bruge Tjenesten i henhold til Abonnementet indtil udløbet af den forlængede Abonnementsperiode. Se softwareaktiveringsskærmene eller andre medfølgende materialer for Abonnementsoplysninger.
(ii) Udløb af Abonnementsperioden. Når dette Abonnement udløber, ophører alle Abonnementslicenser, og alle Abonnementsspecifikke funktioner i Tjenesten stopper med at køre.
For flere oplysninger om funktioner, der stopper med at køre ved udløb af Abonnementet, se Oversigt over licensering og aktivering i Microsoft 365-apps. De kan muligvis fortsætte med at bruge Tjenesten i henhold til et separat abonnement, men Deres brug af Tjenesten i henhold til det pågældende separate Abonnement er ikke underlagt dette Tillæg.
(i) Opgrader til Kommerciel Lejer. Dette Abonnement udløber, hvis Abonnenten vælger at opgradere til et organisationsabonnement. For et Flerbrugerabonnement oprettes en Kommerciel Lejer, når Abonnenten opgraderer til et organisationsabonnement. Abonnenten kan invitere brugere af et Flerbrugerabonnement til at slutte sig til den pågældende Kommercielle Lejer og fortsætte med at bruge Tjenesten i henhold til organisationsabonnementet. Når brugere af et Flerbrugerabonnement inviteres til at slutte sig til en Kommerciel Lejer, accepterer Abonnenter at bruge Microsoft Admin Center til at vedhæfte et domæne, når de forsyner brugere med kommercielle konti/brugernavne. Hvis De slutter Dem til en Kommerciel Lejer, er Deres brug af Tjenesten underlagt de kommercielle Microsoft-aftaler, der er aftalt med administratoren af det pågældende organisationsabonnement, herunder, men ikke begrænset til, vilkårene for Microsoft Online-tjenester og Microsoft Online-abonnementsaftalen og eventuelle andre vilkår og betingelser, som organisationen kan kræve mellem organisationen og dens brugere.
(ii) Ingen migration af brugeroplysninger eller indhold til Kommerciel Lejer. Hverken de oplysninger eller det indhold, De deler med andre brugere eller opretter ved hjælp af Tjenesten i henhold til dette Abonnement, migrerer til den Kommercielle Lejer uden yderligere handling fra Dem. Microsoft kan ikke kræve, at eventuel bruger overfører brugeroplysninger eller indhold til et kommercielt lejemål.
## 2. Yderligere licensbegrænsninger og -krav.
a. Ikke til Videresalg-abonnement. Ikke til Videresalg-abonnementskort omdeles til begrænsede formål. De må ikke sælge abonnementskort, der er mærket “Ikke til videresalg” eller “NFR” (Not for Resale).
b. Skrifttypekomponenter. Mens softwaren kører, kan De bruge skrifttyperne til at få vist og udskrive indhold. De kan midlertidigt hente skrifttyperne til en printer eller anden outputenhed for at udskrive indhold, og De må kun integrere skrifttyper i indhold i det omfang, det er tilladt i henhold til begrænsningerne i skrifttyperne.
3. Forbehold af rettigheder og feedback. Medmindre andet fremgår udtrykkeligt af nærværende Aftale, tildeler Microsoft Dem ikke en licens eller eventuelle andre rettigheder af nogen art i henhold til eventuelle patenter, knowhow, ophavsrettigheder, forretningshemmeligheder, varemærker eller andre immaterielle rettigheder, der ejes eller kontrolleres af Microsoft eller en tilknyttet enhed, herunder, men ikke begrænset til, navne, produktdesign, logoer eller lignende.
Hvis De giver Microsoft en idé, et forslag eller feedback, herunder, uden begræsning, idéer til nye produkter, teknologier, kampagner, produktnavne, produktfeedback og produktforbedringer (“Feedback”), giver De Microsoft ret til at fremstille, få fremstillet, skabe afledte værker af, bruge, dele og kommercialisere Deres Feedback på alle måder og til alle formål uden vederlag, royalties eller andre forpligtelser over for Dem. De må ikke give Feedback, der er underlagt en licens, som kræver, at Microsoft giver tredjemand licens til sin software, sine teknologier eller dokumentation, fordi Microsoft har inkluderet Deres Feedback deri.
www.microsoft.com
Danish
Текущая редакция от .